Vi blev dog boende sammen, da det var en kæmpekasse af et hus, resten af året.
Denne sang er så skrevet til Thomas der var 3 år da jeg var ved at forlade ham til fordel for svenske Ylva, og siden flyttede han med sin mor i et andet kollektiv i Vanløse og jeg kort efter til Vesterbro.
En lille fjer vifter bort for verdensvinden
som hyler råt i vinternattens fyrretop.
Du lille dun, du skal mærke dens forsvinden
i hvasse blæst om en spurv højt deropp’.
Så tag og fløjt hvis din verden blir for ensom
og kold som dunets i vinternattens rusk.
Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom
så måske en farmand står og lytter bag en busk
- lille Pjusk.
Og det blir sne, det blir frost og det blir kulde.
Det blir det isblå hav en tindre vinterdag.
En Øresundsfærge, og på dens ræling skulle
vi ses igen sidenhen; go’dag go’dag.
Så tag og fløjt hvis din verden blir for ensom
og kold som dunets i vinterstormens hærgen.
Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom
så aftaler vi - rælingen af færgen.
Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom
så håber jeg du ka finde hjem igen til reden.
Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom
så måske en farmand kommer og besøger sin - lille ven.
Ja så ses vi igen på rælingen af færgen.
Lille pjok, kom dog herhen, til rælingen af færgen.