Omøode

Mellem Sjælland og Lolland og Langeland
er der i grunden en masse vand.
I vandet er masser af skibe og fisk
og blæsten går østover havet så frisk.
Mens jeg sidder her på stranden.

Stranden er kalkstenet, hvid og lidt lang.
Havet er grønligt og lugter af tang.
Fra menn’skenes huler går sladder og sang
og fjernt over bakkerne klokkernes klang.
Mens jeg sidder her på stranden.

Lavt over skumtop er fugle på flugt.
Spredt under træerne nedfalden frugt.
Snus ind <–> mærk denne efterårsduft
der fylder den rødlilla aftenluft.
Mens tiden siler bort fra stranden.

© Bo Richardt, Omø juli 1983


I sommeren 83 tog vi på ølejr. Thomas var kun 10 måneder. Det var en dårlig ølejr fordi den var lagt på en jordmark og ikke en græs-ditto. Thomas kravlede rundt og blev snavset som fanden mens han åd alt muligt. Så lagde vi en presenning ud han kunne kravle rundt på, men det var et konstant opsyn at sikre at han ikke kravlede udenfor. Allerede om søndagen fik han feber, og mandag tog vi hjem. Jeg har ingen erindring om nogen af deltagerne.

Men det kostede mig mit gode nepalesiske tæppe, som jeg glemte efter den noget søvnbesværede nat da vi lå i kontorteltet med Thomas i feber.

Omø ligger nede i Storebælt sydvest for Skælskør. En okay ø og marken lå lige ud til stranden mod øst, med udsigt til Sjælland og Lolland.. når den smule Smålandshav er så stort, hvor stort er så ikke Oceanet.. og hvor lille er man ikke selv.

Okt. 09

Comments are closed.