Tumlingen Thomsen

jeg skal her lige påpege at 8. vers er kommet til senere. Jeg indså at der var mere at fortælle til forståelse at Tumlingens sjæl og kærlighed

Tus tussi tissemand Thomsen så spæd
fødtes en morgen af stønnen og sved.
Formede munden til gjaldende trut!
og så var det jo bar’ med at se at få fundet en sut – jaja

omkvæd:
Jai jaba labendap daa dadap
hej sikke sutter, hap hap.

Tumlingen Thomsen var rund som et nul.
Trillede afsted på det bonede gulv.
Rejste sig på sine ben – op og stå,
men trimled’ straks omkuld igen da han prøvede at gå – jaja

Tumlingen Thomsen i Tømmerup Sogn
! trådte rundt på sin trehjulede vogn.
Traskede træsko i pløje og så,
toppede træerne: højt ku han nå – jaja

således går der 20 – 25 år med
/: tumle tumle tumle cha cha cha, hej! :/

Turisten Thomsen til Trindested by
trillede en tohjulet tur på en sky
mødte et øje; et blinkende pyt.
Tumlingen Thomsen sprang i, men blev snydt – jaja

For nedenunder pytspejlets flade så blank
Tumlingen dybt ned i bunddyndet sank.
Dér vented’ sprutten og krabbende kløer,
Havkattens hvæsen – ja prøv selv og …
“Hør lille ven, ka du så komme hjem,
ellers blir mor hér den ondeme slem!”
Tumlingen Thomsen ku knapt sig’ en lyd
mudderet det gurgled’ ham i halsen som grød – bløddr…

bløddr bløøøddr blurp blop blouar

Så’n tumled’ da Thomsen i Mudderup Pøl
og trængte så vældigt til et kølende skyl.
Sang så det gjalded’: så kom her min snut!
Pyt, sa Pytten da: Værsgo, din sut! – jaja

Tumlingen Thomsen tog til sig sin tørn,
trak op af dyndet de sødeste børn.
Sankede brødet og brændet hver dag;
det lå ej til hans tumlesjæl at brænde dem af, nej nej

Han blev altså gift og farmand, og så
går der igen 40 – 45 år med
/: tumle tumle tumle cha cha cha, hej! :/

Til slut Tumle-Thomsen fra skolerne røm
sejlede stille sin helt egen strøm.
Bølgende baljen flød udad til havs
/: Tumlingen Thomsen kom aldrig tilbavs – nej nej :/

coda:
Tumlingen Thomsen kom end’lig til
/: tumle tumle tumle cha cha cha, hej! :/

© Bo Richardt, Frederiksberg november 1983