Så tilføjede jeg et par år senere de to sidste A og B vers og gjorde sangen til Betinas. Jubii
På en fortovscafé, sidder jeg, jeg ka se
det er blevet forår igen.
Der er dækket op til to, for jeg spør ka du tro
om du vil komme her og sidde, min ven.
Se! en bi på en stol, misser mod den skarpe sol.
Det er blevet forår igen.
Og en lirekassemand, på sin lirekassestand
han står og spiller for mig og min ven.
Vil du følge med mig gennem dagen?
Vil du dele en kop kaffe med sol?
Vill’ du mene at det lig’ vill’ være sagen
hvis jeg plukked dig en lille viol?
Og jeg tænker hvor er du, hvor er du lige nu
nu hvor det er blevet forår igen.
Og jeg spør; hva syns du, hva syns du & a’ vi sku,
hvo’n sku’ vi dele det forår min ven?
Vil du følge med mig gennem våren?
Vil du dele mine senge i nat?
Sku den glæde virk’lig vær mig beskåren
at du er igen i morgen min skat.
Hvis du da vil sige ja, sikke unger vi ska ha,
ha hvergang det bliver forår igen.
De ska glæde, de ska gro, bygge rede, bygge bo
jo du ka tro det blir et forår min ven.
Vil du følge med mig gennem livet?
Vil du sværge ved din Gud til du dør?
Vill’ du mene at den sag er helt givet:
det er sommer nu og hjerterne tør.
På en fortovscafé, sidder jeg med din te
hvornår kommer du og sidder her, jeg savner dig min ven.
© Bo Richardt Humleby, 1987