November 2009
Betina er ikke skrivende, derfor er det mig; Bo, der skriver denne intro i 3. person.
Betina er utroligt kreativ. Hun har en sprudlende fantasi og burde være kunstner af fag. Hvorfor det ikke er sådan kan der siges mange lommepsykologiske og ditto filosofiske ting om, så det vil jeg undlade at komme ind på og i stedet fremlægge hendes kunster her. æg <sytøj> <andet>
Hun er endvidere et fantastisk socialt og pædagogisk naturtalent, der med respekt, tolerance og intuitiv følsomhed tiltrækker børn (unge og voksne) som en magnet tiltrækker jernspåner. Hun er reelt interesseret i sine medmennesker og kan uden fordømmelse lytte til livshistorier. Hun føler sig ikke truet og kan derfor være til stede. Hun har med andre ord en høj social intelligens og er således vellidt hvor hun kommer frem.
Hun har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv, men orker det ikke mere; der er for mange nedskæringer og bleskift på samlebånd. Og alt for få ressourcer til den følelsesmæssige opdragelse som er alfa og omega for en psykisk sund ungdom. Desuden er der mange rigide regler fra småskoede uddannede pædagoger som ikke er børnenes tarv, når hun fx som vikar ikke måtte tale med forældre om nogle observationer hun havde gjort hos deres poder. Når de fx skottede til døren for at se om der var forældre på vej, når de talte til poderne.
Så prøvede hun for sig selv som dagplejemor i 5 år. Jeg kaldte hende uden forbehold ’Espergærdes bedste dagplejemor’… men var det slidsomt og utilfredsstillende i disrespekten for børnenes tarv at være pædagogmedhjælper, så var det ikke nemmere at blive dagplejemor. Børnene er utroligt søde – ALLESAMMEN!, og det er jo ikke deres skyld at de er sat i verden og blevet anbragt i hendes varetægt fordi deres forældre måtte tilbage til tandhjulet i samfundsmaskinen.
11. september 2001 stod vi i hendes hobbykælder og så katastrofen on-line; en af historiens største hjernevaskninger. På mig virkede den sådan at jeg tænkte; Okay huse kan styrte sammen ret som det er, Verden forandrer sig, det gælder om at få opfyldt nogle af sine ønsker mens tid er, og en måned senere indløste jeg en lille halv million af husets vanvittige værdistigning. De fleste af dem fik Betina til den skrædderuddannelse hun i mange år havde drømt om.
Desværre lykkedes det hende ikke at få job med det… de hænger ikke lige sådan på træerne, men måske en dag hun får et gennembrud så hun ikke behøver tjene til brød og husleje med den slags skodjob en ufaglært kan få.
Således pakkede hun undertøj på et lager i et par år. Spild af talent for en med healende empati… selv om hun dog også dér formåede at sprede gode vibrationer.
Betina er krebs, om det nu betyder noget så er hun i al fald udpræget hulemenneske. Når hun er hjemme krabber hun sig ned i sin store hobbykælder og arbejder med sine kunster. Hun er ikke sådan en husmor der støvsuger 😉
Hun ville egentlig gerne være selvstændig, men det kræver én der kan og vil ordne forretningen, da hun som indledningsvis nævnt ikke selv er skrivende og lige så lidt regnende, og for det tredje går i baglås overfor kontakt med myndigheder. De bureaukratiske reglementer og formaliteter lammer hendes intuition. Og for det fjerde kan hun ikke finde ud af at prissætte sig selv.
Jeg er også krebs, om det nu er derfor så gnistrer det hvis jeg blander mig i hendes dispositioner, så jeg skal ikke være den der administrerer hendes forretning. Og for resten er jeg slet ikke selv forretningsmand, selvom jeg kan organisere en del lommeuld.
Februar 2021
Meget vand er løbet i åen.
I 2010 arvede vi fra hendes mor en sum stor nok til at hun ku forfølge sin drøm om at hjælpe sine medmennesker psykisk og fysisk. Hun tog en to-årig uddannelse som healingsmassør
Dette forbedrede samtidig vort samliv så det var win win. Men vi nåede ikke at få ordentlig gang i vores nye massageklinik før vi ku skimte bunden i pengkassen. Min løn alene var ikke nok til at holde trit med huslejen.
I 2015 måtte vi så nedtrykte opgi ambitionerne og indse at vi ville gå fallit hvis vi ikke trak pælene op. Således blev det Lolland <historien om Sax> og nu (2020) sidder vi økonomisk lunt i det med kun 100 kilo i restgæld; 2.000 om måneden udbetalt i 25
Betina fik et nyt værksted <<billeder>> i vinkelstuen – slet ikke så stort som før, men hun fortsætter sin kreative stil. Og befæster sit behov for krebsehulen idet hun ikke blander sig i lokalmiljøet her i vor nye by.
Her i 20 har vi endelig fået etableret et massagehus; jeg kalder det Diana efter sælgers valg. Men det skal vel egentlig bare hedde Komtilpas. I Espergærde havde vi gode forhold men dette hus egner sig ikke til at etablere en klinik.
Mens Bo stadig arbejdede havde vi ikke råd til det, men da han gik på pension i julen 2019 fik vi en del puljer udbetalt… så nu ><<billede>>