9/11 og Retssikkerheden

(denne side er forældet… jeg ser på det senere)

9/11 og Retssikkerheden

Jeg er ved at flytte mine 9/11-dokumentation til et nyt site: fat-9/11.dk
 Løbeseddel om Retssikkerhed (side A) i opklaringen af 9/11
 Løbeseddel om 9/11 politiske betydning (side B) og om nanotermit
 
9/11 er den internationale betegnelse for terroraktionen i USA 11. september 2001.
Det er i sandhed et stadig åbent spørgsmål hvem der gjorde og vidste hvad i den sammenhæng.
Hvis du vil være med i arbejdet med at udbrede oplysning om 9/11’s åbne og særdeles alarmerende spørgsmål så følg dette link i11time.dk Denne side er dedikeret til folk der vil arbejde for sagen. Der er ikke adgang for debunkere, altså folk der vil diskutere og latterliggøre vores teorier. Det er der nok af andre steder til. Desuden kræves det at man tilmelder sig med sin rigtige identitet for således at sætte sin person seriøst ind for sagen, og ikke gemme sig bekvemt og for nemt under nickname.

Jeg har været vidt omkring i udforskningen af fænomenet. Studeret forholdene ved Pentagon hvor jeg har meget svært ved at se passende flyvrag-rester. Tårnenes fald, der ganske rigtigt udfordrer Newtons love om kræfternes spil. Ikke mindst bygning 7. Studeret efterretningsmæssige svigt af katastrofale dimensioner og manglende eller uvederhæftige redegørelser for embedsmændenes dispositioner før, under og efter katastrofen.
Jeg har osse studeret den såkaldte debunking… altså de forklaringer der er på at der IKKE er medvirken fra meget indflydelsesrige kredse i USA. Der er især 2 forklaringer der har prentet sig; hvis ikke flyet ramte Pentagon, hvor er det så? Og det absurde i forestillingen om hvor mange mennesker der skulle være indblandet i affæren; umuligt at holde hemmeligt… kombineret med risikoen for førnævnte magthavere.
For det tredje har jeg mærket på min egen sjæl hvad det betyder at stikke hovedet frem. Bøllebank fra villige skribenter der uden stor argumentation og bevisførelse, udfra rygmarvsfølelser om at det MÅ ikke være sandt, latterliggør tvivlen som ’konspirationstosserier’, ’konspirafobi’, ’konspiranoia’ og hvad der nu ellers kan hæftes af negative etiketter på os som tillader os at betvivle vore magthavere så dybt. Jeg er godt klar over at det ryster grundvolden hos mange mennesker.
 
Jeg har læst Griffins bog fordi den er oversat til dansk, og fordi den er rigtig god at blive klog af. Men én af debunkerne kalder Griffin ’en amerikansk professor med fremskreden forrådnelse i hjernen’, og denne grove karakteristik lægger sig i forlængelse af en mere sober kritik der peger på at en professor i religion og filosofi ikke kan udtale sig med videnskabelig vægt om fysik… de har ikke fattet at han netop overvejende beskæftiger sig med det mere filosofiske ved emnet.
 
I betragtning af disse dæmoniseringer af os konspirationsteoretikere træder jeg et skridt tilbage og argumenterer i stedet for at retssikkerheden ikke er overholdt i ’opklaringen’ af denne den vigtigste enkeltstående begivenhed i dette århundrede.
Det er jo IKKE en konspirationsteori. Det handler om hvordan vores demokrati er designet til at fungere under nogle indiskutable retsprincipper.

Aktion ved Information
 

  1. februar 2009 kl. 14 – 17 afholder en gruppe københavnske 9/11-aktivister demonstration foran Informations redaktion St. Kongensgade 40
    løbeseddel (formatteret til udprint)
    Når jeg som initiativtager til denne demo har valgt Information som første repræsentant for ’førende danske medier’, skyldes det at Information henvender sig til intellektuelle læsere… altså folk der formodes at kunne tænke selv fremfor at hoppe på enhver propaganda-limpind. Således anser jeg Information mere sårbar, end andre førende medier, overfor kritik af dens lødighed.
     
    Information har et tilbud hvor de skriver:
    ”Information er en avis, som tager læserne alvorligt, udfordrer dem og hver dag bestræber sig på at trænge bag om nyhederne for at analysere og perspektivere. Lad gratisaviserne, internettet, fjernsynet og radioen give dig de hurtige opdateringer og få dækket baggrundshistorierne med Informations kritiske, analytiske og dybdegående dækning af nyheder.”
     
    Jeg skrev lige medio december en såkaldt ’påtale’ udfra denne holdning, som jeg mener er noget selvfed i betragtning af at avisen tilsyneladende ikke vil røre ved 9/11

Efterspil
Information skrev en fair artikel på bagsiden dagen efter, og optog endda om fredagen en kommentar til artiklen fra mig.
 
Nu er jeg ved at forberede næste avis-aktion.

Comments are closed.