Se da steg da ånden fra Himlen ned.
Kirkeskibet summede af hellighed.
Dette barn er givet en engel til fred;
døbt (lagt) er Vanessa ved livets bred.
døbt (lagt) ved livets bred.
Oh, at hun skal tumle i Verden ind.
Som en sol skal tænde de lyse sind.
Som et kald af længsel mod kærlig kontakt.
Engle kræver kropsvarme – så er det sagt.
kropsvarme, så er det sagt.
Oh, at hun skal føle i Verden sat:
kærlighedens frugt er dog den største skat.
Mærke hun er elsket lig’meg’t hvad hun gør.
Engle må ha tryghed; af tryghed de tør.
det er af tryghed vi tør.
Oh, at hun skal lytte til kø’r og får.
Storm og regn og fuglesang ved høst og vår.
Mennesker som taler; et sprog danner norm.
Engle skal ha ord; heraf Verden ta’r form.
af ord ta’r verden form.
Oh, at hun skal lade sin unge røst.
Synge for de små; dukkesang til trøst.
Søge trøsten selv – far og mor når de vil.
Engle elsker sange; hvad sange er til.
for det er hvad sange er til.
Oh, at hun skal opdage livets kår.
Blive kold til skindet når frosten flår.
Ikke altid værnes mod modgang og held.
Engle må ha rum at erfare det selv.
ja de skal erfare det selv.
Oh, at hun skal tænke hvordan hun vil,
fatte sin beslutning i livets spil.
Møde dagens komme med selvværd og mod.
Engle må ha meninger: hérfor vi stod.
Ja så læg verden for din fod.
Oh, og hør Vanessa – sin far og mor:
lettere fortvivlede; som hun dog gror.
Sådan skal det være så nyd hvert sekund.
Engle kræver tid, pluds’lig fylder hun rundt.
pludselig fylder hun rundt.
(hun ska leve, hun skal leve…)
Og en dag Vanessa; en voksen tøs; (knøs)
går på egne veje, på livet løs.
Fra en sikker basis, vi ønske dig vil.
Engel – bli’ til menneske – Velkommen hertil.
Ja du ska vær’ velkommen hertil.