Det er det ene spørgsmål. Det andet er den forargelse anmelderen angiveligt føler ved at én af sangene hedder Onanistens Slagsang. Omtalen er ellers rimelig positiv, men det hele falder med et brag og påvirker også overskriften, så det samlede billede fremstår negativt, alene fordi anmelderen ikke kan acceptere en far der "åbenbart har behov for" at inkludere en sang om det emne på en cd hvor hans børn deltager.
"åbenbart har behov for"… det lugter ikke godt, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad det egentlig lugter af, så jeg må overlade til anmelderen selv at udrede hvad det er for en fis han kan lugte.
Endnu mere mystisk bliver det ved læsning af cd-anmeldelserne 30.12. hvor Rollo og King anmeldes positivt under overskriften "Bar røv og dolk". "Midt i en løbetid", hedder cd’en. Og det hele emmer altså af sexuelle hentydninger samtidig med at forsiden fremviser to ynglinge der utvivlsomt er under den sexuelle lavalder. Denne cd "kalder på smilebåndet i al sin danske frimodighed", mens min ikke kan omtales yderligere, da censuren ville stryge det, som den i sin selvforståelse meget liberale anmelder ville skrive.
Min forståelse for anmelderens angivelige forargelse blir ikke heller øget ved at han skriver i en avis der ikke generer sig for at bringe annoncer med topløse tøser på forsiden. Eller pornografiske billeder i forbindelse med reportager. Se for eksempel side-3-bagfra (bagfra…. hvor grisset kan det dog være) d. 30.12… Godt nok har luderen tøj på, men hun oser af sex… langt mere end min sang…. skal jeg da forbyde mine mindreårige børn at se i avisen, hr. anmelder? (og hr. redaktør).

Sorry, forargelsen er altså ikke troværdig. Så hvad er det den fis lugter af?
Hvis du, hr. anmelder, havde lyttet en smule mere positivt til min cd, ville du ha bemærket at teksten til min slagsang er ganske billedlig, underfundig og humoristisk. Ydermere ville du ved en nærmere eftertanke ha indset at pigerne netop ikke deltager i denne del af sangene, før de kommer igen som det positive element efter aftenens forsmåelse, sengekantens selvhjælp for at falde til ro efter de uforløste håb og nattens drømmekaos, når hanen galer for den lyse dag med fornyet optimisme; "et barnehjerte der banker, hvor fan blev de af de sorte tanker".