I stadig frustration over ikke at forstå at min origeniale musik ikke betog enhver der hørte den, henvendte jeg mig igen
til Helsingør Biblioteks musikafdeling og dér ledende bibliotekar Susanne From, som havde afvist at erhverve sig et antal
eksemplarer til udlån. Hun mente ikke der ville være lånere til den. Og nævnte iøvrigt - hvilket en DR-journalist (Kulturnyt) osse
påpegede, at den er for privat.
Privat...(?) Det forstår jeg ikke. Men det er vel nærmest pr. definition sådan at jeg netop ikke forstår det...
men da det åbenbart virker sådan på visse
autoriteter, er jeg naturligvis meget opsat på at forstå det... Hvad er det der gør det privat?
Er det musikken eller er det teksterne?
I min kvide henvendte jeg mig da igen til Susanne From som var så venlig og imødekommende at hun gerne
ville lytte til den igen.
Imidlertid var hendes (deres - idet 4 bibliotekarer havde lyttet på den) indsats ikke til megen hjælp,
da de ikke besværede sig med
at forklare sig.
Noget af en klam skylle, må jeg sige - læs selv:
Musikafdelingens fire musikbibliotekarer har sammen gennemlyttet din cd "en hane der gol". Vi synes helt enkelt, at musikkens
håndværksmæssige niveau (upræcise indsatser fra instrumenterne, slingrende tempo, kor synger falsk adskillige steder)
ikke berettiger den til at indgå i bibliotekets udlånssamling.
Desuden finder vi teksterne overordentligt private. Vi er ikke i tvivl om at du har haft hjertet med i dette projekt,
men som resultatet er, mener vi at cd'en ikke opfylder de krav som vi musikbibliotekarer mener vi må stille til de
som vi skal formidle til vores
publikum.
Herefter er der en kommentar om at de anser dialogen om min cd for afsluttet fra deres side.
Underskrevet Susanne From.
til dette har jeg svaret - desværre lidt hidsigt... jeg ville gerne ha givet en åbning til at hun kunne fortryde sin afsluttende bemærkning, men sket er sket og jeg mener godt nok det jeg skriver:
Kære Susanne From 26.2.01
Tak for din/jeres indsats og brev om konklusionen.
Desværre bringer det mig ikke nærmere det jeg bad dig om, nemlig en forståelse for hvad det er der gør
min cd for privat…. nu endda overordentlig privat. Der mangler nogle eksempler til belysning af de følelser I får.
Ligeledes mangler der eksempler for de andre påstande om upræcise indsatser, slingrende tempo og falskt kor.
Du slutter af med at dialogen er afsluttet.
Jeg på min side må da forbeholde mig ret til at drage jeres kompetence i tvivl, ved at opsøge andre
autoriteter til bedømmelse af jeres uunderbyggede postulater.
For eksempel kan tempoet jo måles. Og at koret synger falsk har jeg også meget svært ved at acceptere.
Og de upræcise indsatser… jeg skal ikke udelukke at der her og dér er en vis levende variation, men hvis kravet er
større end det er der jo kun maskinmusikken tilbage… og det er vel næppe jeres hensigt.
Med andre ord. Jeg tror ikke rigtig på konklusionen om den manglende håndværksmæssige kvalitet.
med venlig hilsen
Bo Richardt
Hvis du har nogen kommentarer til dette så send mig en mail
Her i skrivende/redigerende stund 2008 kan jeg konkludere at det aldrig blev til noget med de 'andre autoriteter'... tomme tønders buldren. Jeg overvejede osse at henvende mig til kommunens kulturudvalg, men heller ikke det fik jeg gjort noget ud af. Jeg opførte mig som en taber og åd nederlaget, mens jeg vedvarende overbeviste mig selv om at ambitioner får man mavesår af. Og bare det at ha fået mulighed for at lave en sådan cd var jo et enormt spring. Så hyg dig med det du har - min dreng, og lad være med at stræbe efter Himlen.
Men jeg er stadig fuld af undren engang imellem når jeg ser nogle af de værker det offentlige
bibliotek stiller til rådighed... ikke så meget i musikken, men i tegneserierne.
Jeg er en stor ynder af tegneserier... både de 'gammeldags' og de moderne som nu er blevet forfremmede til
'Grafiske Noveller'. Og noget af det der præsenteres er godt nok noget argt lort.