Korlasje 1983 - 1988
dirigent Svend Rastrup Andersen (87-88 Niels Græsholm)

Jeg skal lige gøre et par bemærkninger:
Disse sange er optaget på bånd i 80'erne og digitaliseret september 2009 af undertegnede. Der forekommer en del båndsusen... specielt på Axplock.

Angående copyright tilegner jeg altså dirigenterne Svend Rastrup Andersen og Margaretha Karlén æren for denne samling smukke sange. Hvem der har lavet teksterne, musikken og arrangementerne ved jeg kun i begrænset omfang.

Ved Karnevallet i 82, en utrolig oplevelse som jeg ikke skal komme ind på her, oplevede jeg Korlasje optræde ved Rundetårn, og tænkte at det kor ville jeg være med i. Sang på det tidspunkt i et noget lunkent aftenskolekor. Imidlertid dumpede jeg til optagelsesprøve, og spurgte dirigenten hvad jeg skulle gøre for at kvalificere mig… jeg troede sgudda jeg kunne synge. Men det var noget med min teknik lurede han og sendte mig til enetimer hos en operasangerinde han selv gik hos. Og han havde jo hørt rigtigt; potentialet var der, men vejrtrækningen lod noget tilbage at ønske og udvikle.
Så fra januar 1983 var jeg medlem af Korlasje; et herligt velsyngende kor af folk der overvejende var 5 – 7 år yngre end jeg. Mange fra sanggymnasiet Sct. Annæ, rigtig søde piger - tror du på det ;-). Og et repertoire der for en stor dels vedkommende bestod af glade rytmiske cubanske sange. Det blev min bedste sammenhæng gennem de næste 4 år.
Efter sommerturen 87 holdt Svend op, og den nye dirigent; Niels Græsholm formåede ikke at løfte arven... eller rettere han var dygtig nok, men ånden var væk. Det gik ned af bakke med energien det næste års tid, og efter en 'bleg' sommertur til Æbeltoft-egnen i 88, opløste han koret og startede et nyt på ruinerne.

Engang i 85 fik vi et venskabskor; Go'Vänner fra Gøteborg. De var på besøg i København engang i vinteren/foråret for første gang. Jeg boede med Karen og Thomas i Vanløse, i kollektivet Den Lille Fjer; den enorme kasse Herlufsholmvej 11, og vi havde plads til en sammenkomst. Jeg erkendte at jeg havde et fortrin i min svenske fortid, og var noget forbløffet over så vanskeligt det var med kommunikationen.
Sommeren 85 var Korlasje på bustur til Skagen Visefestival og fik dér besøg af Go'Vänner. Dér var Ylva med, hun som blev min skæbne andet halvår af 85. Det er en historie som ligger og mørner på beddingen… jeg MÅ se at få oprustet den til en ordentlig bog.
Vores forhold bandt de to kor nærmere sammen, og musikken fra dengang bringer nogle følelser tilbage. Det var en meget turbulent tid hvor også Karens og min skilsmisse trådte i kraft. Hvor Viggo gled igennem mit liv, og hvor jeg blev ansat på DMI.

I sommeren 87 havde Korlasje sin 'finale' under Svends ledelse. Vi var de 2 venskabskor på tur rundt i Jylland i bus. Og der blev indspillet helt primitivt en koncert vi afholdt på Sønderjyllands Højskole i Toftlund. Det var bare en Sony Walkman, dog af dyreste prof model og lyden er faktisk glimrende, også selv om den har ligget lagret på kasettebånd i 20 år.

Det var en dejlig tur; en allerskønneste oase væk fra hverdagen som ikke fungerede for mig den sommer. Det var dér på Toftlund Camping jeg om aftenen, let småberuset efter vi havde været en tur i Tyskland, vækkede flere telte fordi jeg var ved at grine min røv i laser, bogstaveligt talt – det var mellemgulv helt ude af kontrol. Klokken var 2 og vi var de sidste der gik i seng. Jeg var endelig ved at falde til ro i min sovepose, sammen med 2 sagesløse svenskere jeg delte telt med, da Jacob igen fra naboteltet med skælmsk stemme sagde; - Jam’ Bo du ryger da ikke? Så måtte jeg igen totalt overgi’ mig mens jeg rullede mig ind i soveposen for at kvæle lyden. Jacob klukkede lidt i det andet telt derude i mørket, jeg tror egentlig ikke han forstod hvad fuck jeg grinede af. Selv forstod jeg det godt; jeg havde ikke taget noget tjald med. Ha!, så derfor kunne jeg tillade mig at lade være med at opføre mig ordentligt. Og det gav pote, jeg fik det rigtig godt på den tur, som jeg i øvrigt var rejseleder for. Men Svend blev noget pikeret som den der var ansvarlig for musikken, og således opmærksom på at vi dels ikke ødelagde vore stemmer, og dels ikek skvattede sammen af træthed når vi skulle være på. I og for sig indrømmede vi at han havde ret, men jeg oplevede ham som let urimelig, og begyndte for sjov at kalde ham Vrisse Vrastrup. Måske var han generelt træt af at være dirigent. Jeg ved det ikke.

Der er 3 optagelser:
Maj 83; det cubanske repertoire dominerede, men dog også en perle som Summarnatta.

December 85; et julerepertoire, det er ikke så langt, så jeg ved ikke hvad resten af repertoiret har været den jul, hvor vi havde været sammen med Go'Vänner både i Skagen ved Sct Hans og i Gøteborg i efterårsferien. Måske havde de de samme julesange på programmet?

Juni 87; altså koncerten i Toftlund hvor korene var samlet og dels sang sammen, dels på skift.

På den tur solgte Go'Vänner et bånd; Axplock, de havde indspillet i maj samme år. Et af numrene var Det Gåtfulla Folket, en korsats jeg havde lavet i efteråret 86. Det følte jeg mig meget beæret over, men ved ikke om det var fordi JEG havde lavet den, eller om den var udvalgt udfra en ’objektiv’ vurdering af dens kvalitet.