Fra Bøgernes Verden

 

Ned på "Bliboteket" for at låne en bog

om Emil og lille Ida.. Er han virk'lig rigtig klog?

Han laver skarnsstreger - streger på sin fars pande åhja.

Når hans far sir: Emil, så ved han hvad han ska.

Han ska snitte sig en træmand.

Endnu een og stå på hylden, hvor den står og siger Bøhh-mand.

 

Så ska vi hjem og læse, hjem og læse en bog.

Om Lotte der ku cykle, men som selv cyklen tog.

Hun var uartig - Uahh, hvor hun græd og græd og græd og græd og græd.

Tant' Bergh sir: Gud, men Lotte, da hun så hvor Lotte sad.

For hun sad midt i rosenhækken,

men det hele endte godt endda for Lotte slap med skrækken.

 

Og ka du huske Peter - husk nu Peter!, Peter Pedal.

For han slugte jo en brik.. blev så Gulhatmanden gal?

Han var så nysgerrig, ville vide alt, hvad kan der ligge deri.

Gulhatmanden sir: Peter, så ved Peter han står bi.

På hospitalet er de flinke,    

og især frøken Karen; Lille Peter - ka du hinke?

 

Alfons han ku ikke li det dér med spøgeri.

Og gedekiddet talte alle dyrene indtil 10,

han laved' numre: nummer 1 2 3 4 og 5.

Hesten sir: <vrinsk> og galopperer efter dem.

Junker Strithår - vent du bare,

for hvad bilder du dig ind og komme hér med den slags narre-streger.

 

Så'n sir vi Tillykke Thomas B. - 4 år.

Fortæl os en historie om nog't du ikk' forstår.

På nye sider.. tegn på nye sider af dig, jaja.

Og når vi sir: Thomas, så ved du hva du ska:

Du skal byde for af kagen.

Chokoladeflødeskummet - årh, det sætter sig på bagen (hagen)

 

© Bo Richardt, Vanløse september 1986

node  hør den

denne sang og de 2 foregående, som ligeledes er fødselsdagssange til Thomas, er indspillet fortløbende, og kan høres som sådan

 

 

---------------------------------------------

4. vers ;-), Thomas elskede at spille Junker Strithår, så jeg blev arrig og straffede ham med kild.. aldrig mere kild end han brød sig om, kun markeringer så han hvinede af fryd og vred sig under de mægtige hænders nåde. Og så såre han igen kom til hægterne talte han igen med forventningens begejstring til 5; du’e nummer 5! Og så var der dømt vrede vrinsk og hænder igen.

 

Højtlæsning er bare SÅ hyggeligt.. er der også noget jeg savner fra barndommens dage; et barn eller to, siddende tæt op af kroppen, sugende de mange ord og sære gerninger i forunderlige verdener, komme med betragtninger og spørgsmål.

 

Okt. 2009