Vi ses på Rælingen

 

En lille fjer vifter bort for verdensvinden

som hyler råt i vinternattens fyrretop.

Du lille dun, du skal mærke dens forsvinden

i hvasse blæst om en spurv højt deropp’.

 

Så tag og fløjt hvis din verden blir for ensom

og kold som dunets i vinternattens rusk.

Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom

så måske en farmand står og lytter bag en busk - lille Pjusk.

 

Og det blir sne, det blir frost og det blir kulde.

Det blir det isblå hav en tindre vinterdag.

En Øresundsfærge, og på dens ræling skulle

vi ses igen sidenhen; go’dag go’dag.

 

Så tag og fløjt hvis din verden blir for ensom

og kold som dunets i vinterstormens hærgen.

Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom

så aftaler vi - rælingen af færgen.

 

Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom

så håber jeg du ka finde hjem igen til reden.

Ja tag og fløjt hvis din verden blir for ensom

så måske en farmand kommer og besøger sin - lille ven.

 

Så ses vi igen på rælingen af færgen.

Lille pjok, kom dog herhen, til rælingen af færgen.

 

© Bo Richardt

Espergærde, 1999