Onanistens Slagsang

 

Når jeg går i seng sørger jeg altid for at ha de røde sokker på

og et billed’ af en dulle under puden, og så klør jeg på.

Trækker snore hid og did

sætter krokodillebid,

på de sokker når de gynger i min himmel.

Og de feer jeg besøger

hyller mig i deres slør

og jeg må sig’ jeg blir nok en smule svimmel.

 

Se de feer er lidt luftige, men med de røde sokker syn’s de ‘ligevel for det.

Og kun de helt fornuftige ka vel hævde der’r en forskel å’ se:

Ingen krop at gribe i (?)

gi din egen hva du ka gi

og hør de sokker når de sukker i din himmel.

Ta de sokker på i vask

vrid dem af og gi dem dask

og jeg ska sig’ du blir nok en smule svimmel.

 

Jeg flyver ud med feerne og snart er vi ved horisontens pynt.

Mine røde sokker bær mig, jeg ser udover (gisp) drømmen er begyndt.

Et frådende hav

dybt som en grav

ballonpigers smil på havets himmel.

Flyver op og kikker på

river af og la’r den gå

mit lille livshåb blir et kim i havets vrimmel.

 

© Bo Richardt

Espergærde, 1999