FORÅRSSANG TIL DIG      

På en fortovscafé, sidder jeg, jeg ka’ se

det er blevet forår igen.

Der er dækket op til to, for jeg spø’r ka’ du tro

om du vil komme her og sidde, min ven.

Se! en bi på en stol, misser mod den skarpe sol.

Det er blevet forår igen.

Og en lirekassemand, på sin lirekassestand

han står og spiller for mig og min ven.

Vil du følge med mig gennem dagen?

Vil du dele en kop kaffe med sol?

Vill’ du mene at det lig’ vil være sagen

hvis jeg plukker dig en lille viol?

Og jeg tænker hvor er du, hvor er du lige nu

nu hvor det er blevet forår igen.

Og jeg spø’r hva’ syn’s du, hva’ syn’s du & a’ vi sku’,

hvo’n sku’ vi dele det forår min ven?

Vil du følge med mig gennem våren?

Vil du dele mine senge i nat?

Sku’ den glæde virk’lig vær’ mig beskåren

at du er igen i morgen min skat.

Hvis du da vil sige ja, sikke unger vi ska’ ha’,

ha’ hvergang det bliver forår igen.

De ska’ glæde, de ska’ gro, bygge rede, bygge bo

jo du ka’ tro det bli’r et forår min ven.

Vil du følge med mig gennem livet?

Vil du sværge ved din Gud til du dør?

Vill’ du mene at den sag er helt givet:

det er sommer nu og hjerterne tør.

© Bo Richardt

Espergærde, 1999