Nu flyver hun Bort

Nu flyver hun bort – efterår. Lyset blegner for i år.

Var i går hvor skyers tårne endnu står

lisså højt på himlen kun de skyer når,

og brænder i blå øjne; åbne sår…

Nu svinder hun bort – efterår. Blade visner, forgår..

Var i går i går endnu en dag i vår.

Var det vår det år hvor skove grønne står,

hvor dansen går så tæt, jeg foreslår…

Nu siler hun bort – efterår. Regnen plasker i hår.

Og jeg går hvor tågen tættede en tår.

I det efterår hvor træer gule står.

Endnu en vinters frost forestår…

Nu fryser hun bort – efterår. Vinden isner og flår.

Frosten bider jorden, jorden bliver så hård.

Og farvel for i år til varme, men hun sår;

en lille lue blafrer i sit blår…

Så hun kommer velnok igen.

Espergærde, 1999