Karen er min mor født 12. oktober 1929
mel: Kong Kristian
Mor Karen stråler som glasur, i røg og damp.
Hun kukker lisså gerne som et kukkeur
Mor Karen gør en go figur.
Da drog vi til fest, i bil og til hest, i røg og damp.
Mor fylder tresindstyve år
og fylder lisså meget, så
vi sir Tillykke Karen, hvor du går.
Mor Karen syng så fra din sjæl, med hiv og sving.
Slå op og for alverden på din marterpæl:
Mor Karen tåler ingen hæl.
Kom an, stærke mænd!, så svar’r du igen, med hiv og sving.
Og stiller Karen skarpt på een
Uha!, så har man(d) lettet ben
og tændt en smøg.. jam’ bar’ en lille een.
Mor Karen har sin dygtighed, i hånd og ånd.
Om mange gode måder Karen ved besked;
det blomstrer smukt i rosenbed.
Men rosen den stak, Mor Karen fortrak, i hånd og ånd.
Og derfor må du stadig gå
og tænke på at mening få
i livet som for store så for små.
Ud af Mor Karen sprang 5 børn, i kød og blod.
Og Poul stod i kloakken hvor han tog sin tørn:
han skovled’ lort i trillebør’n.
Vi unger vi faldt og bankede salt, i kød og blod.
Da stod de begge trøsterig’
og tørred’ øjne med en flig.
De værne ville os mod verdens svig.
Mor Karen smed guldringen ud, i sol og sne.
Hun realiserede sin tro på Gud
Mor Karen drog i verden ud.
Og nu er hun fri, som ungdommens bi, i sol og sne.
Så søskende ved dette bord
og børnebørn, så sig de ord:
Mor Kar’n har set at verden den er stor.
Så mutter sku vi ikke nu, si’ skål til dig.
Jeg håber du får set en masse ting endnu
og mange gode snakker ku
vi ta os igen, vi to gamle ven, si skål til os.
Så alle gæster rejser sig
Mor Karen op på stol’n med dig
så råber vi nu 60 hurra for dig: