Betina var dagplejemor i 5 år sidste halvdel af 90’erne. Det var en hård tid for hende, men en herlig tid for os andre i familien.

For mig var det som at blive bedstefar i utide, jeg havde fornøjelsen af de herlige rollinger og kunne (ja skulle vel) bare kalde på Betina så snart der lugtede af bæ eller andet der var hendes arbejde.

Ida Marie fyldte 3 år 12. september 2001 hvor hun stoppede i vores dagpleje, som én af de absolut mest charmerende af de unger vi havde haft myldrende gennem de 5 år. Et par måneder senere stoppede Betina med jobbet.

Ida insisterede på at vi skulle med til hendes fødselsdag.

 

Ida, må jeg låne dig

mel: Tango Kat

 

Åh Ida må jeg låne låne låne

årh må jeg gerne låne din sommerhat i dag

Åh Ida må jeg låne låne låne

din sommerhat den vil jeg – den vil jeg gerne ha.

Ida: nej du må ikk’ lån’ den i dag

 

Og dine små sandaler, de er så fine røde

og mine er så triste, ja bare brun’ og grå.

Så må jeg ikke gerne få din’ sandaler på

i dine små sandaler vil jeg gerne gå.

 

Og Ida la mig låne låne låne

din fine røde trøje – den ka jeg al’så li

Ja Ida la mig låne låne låne

så gi mig nu din trøje, og la mig komm’ forbi

Ida: Nej du må ikk’ komm’ hér forbi

 

Øv ØV hvor er du tarv’lig, jeg bliwer al’så ked a’et

Så græd!, sir bare du, ja, du tror bar’ det er sjovt.

Men jeg syns det er snyd at jeg aldrig må få lov

at låne nåed af dit tøj – heller ikk’ din sut.

 

Ida, la mig nu låne låne låne

ja må jeg ikke låne din barnevogn – jeg’ træt.

Ja Ida jeg vil låne låne låne

hvorfor ska du dog sove – det’e mig der er så træt

Ida: Du må ikk’ lån’ min barnevogn

 

Du smækker mig på låret, jeg kildrer dig i håret

det er så lyst og blødt – må jeg få dit Ida-hår

Åh jo det ku du godt – se bar’ mig hvor lidt jeg har

så bytter vi og du blir min dagplejefar.

 

Ja Ida jeg vil låne låne låne

låne din Betina nu ska hun passe mig

Ja Ida jeg vil låne låne låne

mindet om den søde og sjove Ida-leg

Ida: Nej, du må ikke leg’ med mig