Glade jul, dejlige jul
Nu ska vi ha bunkepul.
Rundt om træet den går ud og ind.
Se på kræet den er stiv som en pind.
|: Lønligt iblandt os den står :|
Julefryd, evig fryd.
Jomfruskød og himmelsk pryd.
Englefisse ku hyrderne få.
Fårene, dem ku de osse gå på.
|: Evig er lammenes bræg :|
Fred på jord, fryd på jord.
Jesusbarnet skabt i hor.
Hvem var Herr'n, det'e der ingen der ved
blandt de mange som horende gled
|: ud og ind med hinanden :|
Salig fred, himmelsk fred.
Hvide spermfnug sprøjter ned.
Dækker træet med glinsende saft.
Bedre jul har vi aldrig haft.
|: Fryd dig hver sjæl han har frelst :|
©
Bo Richardt
Espergærde,
august 1995
----------------------
I
august 95 stod jeg og tænkte på den kommende jul med al dens halløj, inklusive
julefrokoster hvor der traditionen tro fremlægges lumre druksange. Og hvert år himler medierne
op om utroskab (jeg har aldrig fået
noget, jeg har aldrig fået noget) på kopimaskinen. Nåhja, tænkte jeg, så
lad os da gi den hele armen… dvs foreløbig stod jeg bare og noterede mens jeg
vaskede op og mine børn sad i køkkenet. Johan, dengang knap 13, klukkede af sjofelt
grin da jeg præsenterede resultatet.
Samme
år i december havde jeg guitar med til julefrokosten fordi en lille ad
hoc-gruppe skulle synge lidt skønsang under Jesper Theilgårds ledelse (han kan
åbenbart andet end vurdere vejret). Fan, fuld er man vel og ret som det var,
havde jeg kopieret 50 eksemplarer af denne sang. Delte ud og gik i gang. Vi var
100 tilstede… ved ikke hvad jeg tænkte på, men så måtte folk (;-D) jo se
sammen. Jeg er vant til at synge for og trække læsset, og således uanset hvor
meget der bliver sunget med, og de der så op indimellem smilede jo, så jeg
lagde ikke mærke til noget, men da sangen var slut gik det op for mig at den
var rigtig pinlig. Blasfemisk, tåkrummende, klam etc. Min nærmeste overordnede;
den flinke og ellers meget humoristiske Aksel, fortalte mig det med en
hovedrysten, vist ikke helt overbærende.
Jeg
blev i herregodt humør af det. Tænk at lave en så harmløs skandale. Og
allermest var jeg i godt humør fordi jeg stod distancen. Hvis jeg havde opdaget
det var pinligt undervejs var jeg måske gået ned i paranoia over at være for
meget… og SÅ havde det været pinligt for MIG. Ha!
Året
efter hørte jeg fra et medlem af festkomiteen, at man ovre på direktionsgangen
havde spurgt om ’ham den forfærdelige fra EDB-afdelingen skulle med igen i år?’
;-D
Det
skulle jeg ikke, faktisk var det sidste gang i næsten 10 år jeg gad… der var
gennem årene stadig mindre underholdning og sammenhold… specielt efter Voldborg
holdt op. Han var altid god for et underholdende indslag.
Nu
deltager jeg gerne igen så vidt min arbejdsplan tillader det.
Og
netop her i 2008 var jeg med til at arrangere årets julefrokost, og fik en
central rolle som toastmaster, forsanger mm. Vi sang en masse gode nye og gamle
julesange… bl.a. It’s hard to be a nissemand, fra The Julekalender som gik i
reprise på TV2… den suverænt bedste julekalender der nogensinde er lavet. Og så
trak jeg hele selskabet – stemningen var høj og ingen pjækkede – ind til
juletræet i et tilstødende lokale, med min guitar og Nu’e det jul igen –
kædedans. Og så Boogie Woogie rundt om træet. Jeg drev dem af sted, som jeg
kan, med højtråbende insisterende energi. Husker latteren bølgede da jeg
standsede boogie woogie’n fordi ikke alle i slangen vendte prompte på Hej! Det
SKAL de, ellers bliver der kludder og tab af energi. Hallo!, råbte jeg efter at
ha standset dem… Er I ikke OMSTILLINGSPARATE!
Og
så tog vi en 4 – 5 rundt-om-træet danse før den gik tilbage til kantinen i
endnu en Nu’e-det-jul-igen slange. Fedest. Jeg var helt ovenpå og fik en masse
gode skulderklap for indsatsen. Én af cheferne skrev en rosende mail om en mand
med et pift og en guitar der på imponerende vis kunne styre 120 DMI’ere.
Og
rygtet går at det er den bedste julefrokost der nogensinde har været på
instituttet.