Mads & Nina bryllup 4. juni 2006

forord: inden vi starter, husk at ha noget I jeres glas

melodi: Det var var Dorte, det var Didrik, det var dejligt

 

Det er Nina det er Mads og I ska giftes

det’e i dag og det er derfor vi er her.

I er ikke ganske unge mer det ved vi da godt

men skidt når bare det sner.

Det’e en dejlig lejlighed og der må piftes (…)

det’e en særlig herlig dag og alle ler

og det’e ikk’ fordi vi samlet set er dumme som snot

nej det’e fordi at vi ser

Vi ser Nina og Mads; I fandt en plads

ind’n i hinandens sjæl.

Må det være jer til glæde, sol & vind & væde

flaget blafrer smukkest når det’e tøjret til en pæl.

Så nu vil vi bare ønske jer tillykke

I er smukke begge to det er et plus [pløss]

og nu vil vi gern’ bevidne det vi’e kommet her for;

et ægteskabeligt kys.

 

Det er Mads og det er Nina, nu’e det ægte

nu for Herren har I salvet jeres kår

de skal holde til den dag I tager træskoen af

endnu dog somm’ren består.

La os se endnu et kys så vi kan vægte

alle odds for fro og fredelige år

så vi tror på at I mener det I loved’ i dag

med alt I evner, formår.

Der skal løftes et glas, rejses fra plads

nu skal I ha en skål

Mads og Nina længe leve, alle må nu hæve

glasset sit og hylde dem så får vi mere bål.

 

SKÅL

 

Og sådan I ’Købing sidder I i saksen

dér vil Mads så sno endnu en kobbertråd

dér vil Nina lade maskerne på væggen forbli’

så vidt jeg har det forstå’t.

 

I skal leve, I skal leve, I skal leve højt hurra

hurra hurra den skål den var bra…

 

Og gid at det må gå jer godt…

 

i mange…

i mange…

i mange…

i mange mange  år.

 

kram fra Bo og Betina

 

download tekst i word-format

 

----------------------

Nina er en gammel barndomsven til Betina, og stadig én af hendes nærmeste venner. Skæbnen førte til at hun efter brud med sin brutale kæreste, flyttede ind hos Mads i et værelse han lejede ud.

Mennesker mødes.. sammen flyttede de til Lolland. Og opgav begge deres familienavne for sammen at ta navnet Flintehøj. Men det røbede de først på selve dagen, ved en ceremoni et sted ude nord for byen hvor der er en have med en lille høj hvor der er bygget et imponerende havehus af flint.

Så det er ikke flettet med i min sang.

 

Det føles underligt for mig der er så stærkt knyttet til familien og mit navn. Men de har begge en skæbne – ligesom Betina og hendes mor – der betyder at de ikke føler noget for anerne.

 

Vi tog så til Sakskøbing hele pinsen. Det var dejligt vejr, og hjalp med forberedelser og oprydning.

Nina er absolut en af mine fans, så hun havde på forhånd bestilt mig til at spille hele aftenen.

Både hun og Mads synger glimrende, og Mads’ brødre gav den hele armen på My Way. Fed fest til den lyse morgen.