KÆRE FAR

20. juli 2001

 

 

 

Kære gamle far, du'e den bedste som vi har

kærlig, varm og go' og rar, vores egen brede far.

 


  Farfar er så god

 han er stammens halve rod.

Se den stamme stærk og stor

 der fra farfars hjerte gror.

 

Morfar, du er sød

  og vi elsked' dig med glød

 sad så dejligt på dit skød (ja)

alt hvad du for os betød (ja).


 

                        Vi sir tillykke gamle ven

                  det var sgu ikke altid nemt

            nej, der var mange skær og nogen gik ganske nær.

         Men trods alt har du da ydet dit

      og givet livet til en flok skidt (-næser)

  se bar' vi søskende der har bidt os fast og holder dig for kær.

    og alt hvad der render her...

 

          Svigerfar du er

            en mand med gode stærke tær

           og et kram der nok er værd

               at få med når du'e nær.

 

              Kære oldermand

        endnu holder du som kan

   se her kommer oldebørn

     langsomt drejer livets tørn.

 

           Vi sir tillykke du friske gamling

        endnu så kan du da blæs' til samling

      og kroppen holder du stærk med cyklen der tar dig på vej.

    Lykken er når vi ler og synger

  når familien i båden gynger

 og vi vil gerne møde frem og hylde dig (endnu en gang).

 

Kære "enkemand"

   jeg er glad du kom i land.

        Jeg er glad du kom igen

           samlede familien.

 

                 Kære søde far

                       hold dig endnu kæk og klar,

                            du'e den eneste vi har

                               du er vores egen far

 

 tillykke med de 75, Bo

 

 

© Bo Richardt

Espergærde, juli 2001

 

download tekst i word-format

node

 

----------------------

Blandt alle sange jeg skrev til familie og venner havde jeg endnu aldrig lavet een til min far… (hmm, sjovt nok, det vækker en eftertanke om min motivation). Nu inviterede han hele sin store familie på bådtur på Esrum Sø, fra Sørup til Dronningens Bøge hvor vi holdt picnic mm og tilbage og videre til Bowling og middag om aftenen… vette fan hvor den folkepensionist graver sine midler op, måske ved han hvor regnbuen ender.

Det var en herlig dag i højt familiehumør og dejligt vejr.

 

Jeg havde skrevet denne sang og indspillet den på 5 bånd til hver af mine søskende og deres gren af familien, inklusive min egen.