Helle
- 40 år
mel:
Noget om at være
Her
er Helle, ja Helle og Helle er Helle, hvis ikk’ hun var Helle hvem så ?
Det’e
vel ikk’ kun en rolle, næh Helle må holde sin fødsdag som 40, så nå.
Tror
vi Helle vill’ vælge at være en Helge, hvis altså hun havd’ haft et valg
Det
er ikk’ altid nemt at vær’ Helle, men slemt er det først hvis hun kun er en
halv.
Og
nu er der kontakt i Paris, så’e det sagt, men endnu dog da kun sagt på dansk.
Og
på det sprog er “helle” et udtryk for magt.. måske derfor hun går udenlandsk.
For
hvis nogen si’r helle for Helle si’r Helle nok hellere helle for sig,
men
hvis nogen si’r Helle på fransk, stryger H’et og så straks ‘Elle går ‘un den
vej.
Så
si’r Ellegård Dennis, men “Dennis” c’est non; c’est Deni’, c’est la vie si
bonbon.
Men
det er temm’lig svært for en Helle som lærte fra barnsben den danske chanson.
Kan
du falde til ro som en ‘alvdel af to og forsto’ du ‘vorfor du sku væk
efter
så mange år.. er der no’n der forstår ?, ja for vi fatter ikke et kvæk.
Men
vi ønsker dig lykke, jo fandme vi gør og vi ‘åber for dig at du tør,
at
du mærker om H’et er så vigtigt endda; ‘erregud er der noget du bør ?
Ja
du bør elske livet, og elske og elskes med ‘am som det falder i ‘ak.
Endnu
er du kun ‘alwejs på vejen til ‘imlen, oh svimlen; jo sig du kun tak.
Tak
fordi du vill’ se os til endnu en skål og Tillykke!! med de næste 40.
Ind’n
du skal kaste brænde på endnu et bål, ind’n du gør det som jeg syn’s du
bør.
Du’e
den dejligste Helle - fortjener no’n kys og no’n kram så gå omgangen rundt;
la’
dig ‘øre fra selskabet ‘ér ‘ver især ‘va vi syn’s for dig, ‘Elle er sundt.
Mange
kærlige ‘åb og ‘ilsner
Betina
& Bo
vejledning: vi synger videre
mens du Ellevild ;-D går rundt og får et kys og et kram og et ord med på vejen
- stort eller lille - fra hver af dine gæster (det’e jo osse os)
© Bo Richardt
Espergærde, marts 1998
------------------------------------
Helle blev jeg forelsket i i foråret 89 da vi spillede teater sammen
som statister. Men jeg var lige netop flyttet sammen med Betina i Alsgade. Det
skabte en del følelsesmæssigt kaos indeni mig. Helle var også træt af at alle
de ’søde’ mænd altid var optagne.. hmm vel ikke så mærkeligt ;o)
Som omstændighederne nu var holdt jeg ved det valg jeg netop havde
foretaget og mit forhold til Helle blev et venskab. Et af mine allerbedste.
Hun tog på en skæbnesrejse midt i 90’erne. På en bustur i Sahara
forelskede hun sig i pariseren Denis. En sød vildmand. Der var mange svære
overvejelser; om hun skulle opgive sit liv i sin gode andelslejlighed på
Østerbro, sine danske venner og omgangskredse, for at flytte til sit livs
kærlighed i en parisisk forstad.
Jeg tænkte på mit eventyr med Ylva 10
år tidligere.. Det var Thomas’ tarv der stod i vejen. Men Helle havde ikke
barn, har aldrig fået.. det var et af de svære valg, men hun nærmede sig jo
biologisk deadline.
Så jeg synes hun skulle gøre det. Det ville være værre at sidde hjemme
som ’gammeljomfru’ og forbitres over alt det man ikke turde.
Så kort efter tog hun beslutningen og har været pariserinde siden. Det
er ikke nogen dans på roser.