Ejnar er bare den stærkeste

Ejnar du er min allerbedste ven. Ejnar hvornår ska vi to slås igen.

Benny nu ska jeg komm’ og kilde dig. Steen du er for slap for mig.

Benny han flyver rundt i luften her. Steen - HA!, blir kildet under sine tær.

“Jeg overgir mig !”, si’r Benny, Ejnar hold så op ! Steen vrider sig og stønner: Stop...

Ejnar han er den stærkeste tillands. Ejnar er lisså stærk - endog til vands.

Ejnar han svømmer bedre end en fisk. Ejnar er kæk og frisk.

Benny og Steen nu går de t’en igen. Flyver og dalrer på de dillermænd.

Benny han hyler når han går i krig. Steen går fremad med et skrig.

Benny du er et tørstigt pattebarn. Steen du er en grim kartoffelskarn.

Benny er lisså slap som’n pebernød. Steen endnu svager’ end en død.

Ejnar du er den dejligste jeg ved. Ejnar er sød som muggen havregrød.

Benny han bryder sig på Ejnar ind. Steen er roter’nde arm’ og ben.

Benny, han slås som vilde tigre ti, Steen summer rundt i stuen som en bi

Ejnar er ganske enkelt suveræn, Og Ejnar er osse pæn.

Espergærde, 1989

download tekst i word-format

node

------------------------------------

Skrevet som spontant vrøvl for at tirre drengene til at slås. De var jo kun 6 år da de blev ført sammen som brødre, og selvom de er virkelig forskellige holder de meget af hinanden.

Da vi fra juli 89 boede sammen i Humleby havde vi min gamle 120 cm seng, som jeg selv har lavet af gamle fyldningsdøre, som sofa i stuehjørnet ud mod gaden (Betina havde jo en 140 cm seng). Den er ikke noget ingeniørberegnet fedtspil.. nej den er megasolid. Far forærede mig 2-tommer forskallingsbrædder som sengebund ;o)

Johan kaldte den ’sofanet’ fordi han hørte forkert, og det kom den så til at hedde.

Slåskampen gik så ud på at jeg lå dér i Sofanet og så kom drengene løbende fra den anden ende af stuen og kastede sig over mig, bogstaveligt talt, vildt hylende som de 6 – 7 års drenge de var.. årh det var sjov.

Jeg var overvejende passiv i kampen, som gik ud på at de på alle måder skulle få mig skubbet ned på gulvet. Ryggen mod væggen og skubbe med benene. *LOL* Jeg er sej. Ikke bare sådan at manipulere med, så jeg fik for det meste vredet mig omkring og kunne hænge længe helt ude på kanten, hagende mig fast i alt muligt. Årh de svedte. Og så tirrede jeg dem med at ha overskud til at synge ovenstående smædessang ;oD mens jeg hang der ude på kanten og det kun kunne være et spørgsmål om tid inden jeg måtte ned og bide i gulvbrædderne.

Og det hændte da af og til at jeg måtte ned, og da sæføli under vilde sejrshyl oppe fra den totalt hærgede sofa. Det var vel derfor madrassens fjedre begyndte at stritte ud, så jeg måtte gi Thomas en ny madras da han flyttede hjemmefra og nu låner min gamle seng; Sofanet, på ubestemt tid.

Betina smiler og siger jeg var fantastisk. Det var jo også noget hun havde savnet for sin søn, der godt nok så havde Onkel Carsten at slås med, men alligevel. Og hun fremhæver at jeg var god til det, at der aldrig var nogen der kom til skade selvom det kunne gå voldsomt til. Og at jeg aldrig overdrev min overlegenhed ved at mobbe..

Det er et grundprincip for mig i samværet med børn; kilde, men altid stoppe når de ber om det. Drille, men kun kærligt, aldrig mobbende og nedgørende. Gi dem en chance ved at sætte præmisserne til deres fordel.