O.B

Mørdrupskolen 96 / 97

 

Så synger vi oh falderi oh faldera

hvis nogen spør os hvor vi kommer fra,

så svarer vi oh falderi ha ha

at vi er O.B fra Mørdrupskolen af.

 

Vi startede i O.B en sommerdag

med vores skoletasker - det var spænd’ne.

Vi sa godda til Jeppe, og så lagd’ vi fra.

Et blad i vores liv var ved at vende.

 

Se der var Lili, der var Norma, der var sang’

om farver, og i mosen var der fugle.

Vi hygged’ os i klassen, dag’ne de var ikk’ for lang’,

med frikvarteret som en hemm’lig hule.

 

Vi lærte nog’t om dyr og skov og formed’ ler;

en landsby fra stenalder’n ku vi lave.

Historier og skuespil: Kong Børge her vi ser

kartoflerne de gror i vores “have”.

 

Vi hedder Nathalie og Ida Rytter Blauenfeldt

Kathrine, Ditte, Anna og Cecilie

Tamam, Maria, Fie og Amanda som specielt

er fra Amerika med sprog og vil(d)je.

 

Og her er Kasper, her er Patrick, Rasmus og Mikkel

Christoffer, Christian, Anders og så Adam

og Nicholas og Nicklas Nicklas.. er der fler, nej vel.

men sku der vær’ så la os bare ta ham.

 

Men så har vi jo osse disse tvillinger,

og to af os er delt i hver sin klasse.

Det’e Stine og det’e Anja henn’ i O.A

så de er oss’ lidt med i vores klasse.

 

Men nu må sangen slutte ellers blir den lang.

Det var et dejligt år med egespinder.

Og tak for festen hér, vi ses igen en gang

når vi tilbag’ til 1. klasse finder.

 

Så synger vi oh falderi oh faldera

hvis nogen spør os hvor vi kommer fra,

så svarer vi oh falderi ha ha

at vi er 1.B fra Mørdrupskolen af.

 

 

© Bo Richardt

Espergærde, juli 1997

 

download tekst i word-format

------------------------------------

Når jeg havde skrevet en sang til Anjas sidste skoledag i børnehaveklassen, måtte jeg jo også skrive en til Fies.

Jeg genbrugte det med at synge alle deres navne, så får de hver især en personlig tilknytning til sangen.