Jeg drikker måske oss' for meget, for meget
kaffe.
Og alt det brune bitter bejet, er dyrt å skaffe.
Og jeg er kun et
skaffedyr; en lille væver mus,
der piler rundt fra
træ til træ.
Der blir et værre
stort postyr, et vældig heftigt hus,
hvis ikke a' jeg
skaffer hva jeg ska.
Jeg ska ha selleri og sukker, et par uldne
mamelukker
og to marmeladekrukker hjem til frosten.
Et par oste-endeskiver til de mindste, når de
piver.
Jeg har stor familie-iver, jeg ska hold' på dem
med kosten.
Så jeg drikker måske oss' for meget, for meget
kaffe.
Og al det vand der skal i bejet, er tungt at
skaffe.
Når jeg har slæbt det
hele hjem, jeg orker ikke mer,
men kaster mig træt
foran TV'en.
Der går jeg ganske hen
i glem, og ser ikke hvad jeg ser,
før mutter kommer med
en lille een - og si'r:
Nu ska du føre statistik om din socialmekanik,
fyld' rubrik efter rubrik om al slags færden.
Hvilken nød fandt du hvor?, var det idag eller
igår?
Der' så meg't man ikk' forstår når man får set
sig om i verden.
Så jeg drikker måske oss' for meget, for meget
kaffe.
Aroma oma søde sorte, men så svært å skaffe.
Men når, i
herskabsstuerne, jeg sådan piler rundt
og ser hvormeget kaffe
de får.
Så må jeg hen på'n
kaffebar - årh, jeg ved det'e ikke sundt -
og knalde mig endnu en
lille tår.
Og drømm' om varme sommer-enge, varme piger,
mange penge.
Og en sø med solens blænge; tusind glitter.
Frie fald fra frosne tinder, frosne æblerunde
kinder...
Se dog bar' hvor solen skinner gennem
kaffebarens gitter.
© Bo Richardt,
Vanløse februar 1985
-----------------------------
Når man sidder der
som lønslave og må knokle med sine tabeller og statistikker, sin
vedligeholdelse af pladsen ved tandhjulet, så må man engang imellem ha nogle
opkvikkende stimulanser. I 85 var det stadig tilladt at ryge og drikke øl, også
på mange arbejdspladser, det er forbudt her i 2009. Nu skal vi være så
fokuserede på funktionen ved tandhjulet så den sofistikerede samfundsmaskine
kan køre endnu mere målrettet og kaste mammon af til dem der i forvejen har.
Men kaffe er dog
stadig tilladt. Og jeg drikker stadig for meget af den. Den er det eneste
tilbageværende symbol på at jeg kan holde en lille pause og føle at jeg har det
godt; rusmidlernes dybeste funktion.
Men hvor meget
kaffe får egentlig de rige ?
Oktober 2009