Hilsen fra Cumulus

 

Der er et liv det er umuligt at nå, det ligger bag det store hav.

Der er et skib uden mast og rå; pindebrænde i bølgeslag.

Jeg savner en ven og igen og igen

vil jeg stryge udefter med vinde.

La’ fingrene spinde mig en tråd til den

der nu kun er et falmende minde.

 

Et tog slår hastigt mod skinnerne, det knokler på med dagens dont.

En fugleflok er på vingerne; bærer mod en fjern horisont.

Men mine tanker de flakser kun forvildede rundt

kan ikke finde nogen vinde.

Og tråd’n og mine fingre filtrer sammen i et bundt.

Ska’ det ikke ende nogensinde.

 

Cumulus sejler på verdens blå, med store grå bygetunge sejl.

En mørkegrøn skov som jeg ikke så, titusind våde glimt fra bladenes spejl.

Sender de en hilsen fra min tanke måske;

at jeg stadig er helt håndfast tilstede.

Ved du det, har du noget bevis du kan se

og forstå af min virk’lighedsglæde.

 

© Bo Richardt, Vanløse august 1985

node  hør den

 

----------------------------------------------

Historien om Ylva er også en historie der fortjener at blive fortalt, ikke mindst for den gode morale at jeg alligevel til sidst valgte Thomas. Og ikke kun moralsk.. det var også den rigtige følelse. Thomas var mit livs største kærlighed og det kunne selv ikke den fantastisk spændende og dejlige Ylva leve op til. Det indså jeg første gang vi skændtes lidt og hun gik ud i den disede grå eftermiddag ved randen af skærgården hvor vi var kørt ud. Jeg blev i bilen; dybt fortvivlet over konsekvenserne af mit valg. Jeg prøvede ærligt at udtrykke mine følelsers forbehold, og hun indså at hun kunne ikke hamle op med ham. Og hun ville heller ikke, da hun nemlig havde en totalt jævnaldrende datter som hun ikke ville lade i stikken, derfor mit valg; Gøteborg eller nej til at leve sammen. Og hun elskede selv barnet så meget så hun vidste hun måtte gi slip på mig.
Hvorfor hun elskede mig vil her bringe for vidt omkring hendes forhold til det maskuline køn. Men hvor jeg så glødende sex i hende, så hun fraværet af glødende sex i mig ;-), det var den midte vi mødtes på.
Sangen her er skrevet medio august en aften hvor jeg sad på en bænk ved Svanemøllen Havn og hørte Kystbanetogene i baggrunden mens jeg kikkede ud over det smukke sommerØresund mod længslernes Sverige i det fjerne. Det var 3 uger siden jeg havde forladt Gøteborg efter en utrolig uge i eventyrbyen Visby på Gotland. En uge med jublende forelskelse.. hvis nogensinde englene sang.
Da jeg et par timer senere kom hjem til kollektivet i Vanløse viste det sig at min skønne havde ringet forgæves netop som jeg var på Bænken. Straks ringede jeg tilbage; hun var på springtur og hoppede straks på et tog til Helsingborg hvor jeg skulle møde hende og betale resten af billetten.. det måtte ikke kunne ses på hendes budget. Kl 21 stod jeg og tog mod hende på Färjestationen, hun skulle hjem igen allerede kl 7 næste morgen.
Der brød hun sit bud om at ugen i Visby var udenfor tid og rum; en ferieflirt, og vi skulle aldrig ses igen.. øh, før i oktober (!) da vores to venskabskor skulle mødes på weekend i Gøteborg.
Og efter denne første springtur var der flere indtil hun ultimo september sparkede sin mand ud..
Ha! Mens jeg sad og skrev til Cumulus om at sende en hilsen fra mine tanker, så var hun anderledes kontant og handlekraftig.. sikke en nat, og hun kom først med toget hjemaf kl 11 fra Helsingborg.