Anja Briks Richardt, 8. august 1990

 

Anja er jo ikke så høj; små 140 cm, og har en officiel diagnose som handicappet med tilskud til diverse hjælpemidler. Det er dog heldigvis ikke noget voldsomt hæmmende handicap hun lider af, hun har svært ved at gå langt og stå længe; opereret i venstre lårknogle to gange. Derfor har hun haft kørestol siden hun var 5 år, men efterhånden er det ret sjældent hun bruger den. Hun cykler når vennerne går.

Hendes diagnose hedder Spondylo Epiphyseal Dysplasi – SED, det er altså noget med knoglerne der ikke vokser ordentligt. Hendes værste perspektiv er en ulykke hvor hun i besvimet tilstand løftes op af redningsfolk, thi hun mangler en lille knast som holder kraniet i position i forhold til rygsøjlen når musklerne er helt afslappede.

 

Ellers er der ikke noget i vejen med hovedet. Hun går her i 2009/10 i 3.g mat-fys linie på Teknisk Gymnasium. Hun er dygtig og har totalt overhalet sin far i de dele ;-)

 

I sin fritid hænger hun ud med vennerne på nettet og ved hyppige besøg. Hun har en hel del rigtig gode venner efter 2 lykkelige efterskoleår som afløste en mobbetid i folkeskolen, da den spirende pubertet pludselig gjorde hende anderledes end klassekammeraterne. Hun havde ellers været vellidt i de små år; udadvendt, empatisk og fantasifuld. Mobningen smadrede godt nok en del af hendes selvværd, men heldigvis ikke traumatisk da hun efter 1½ år kom ud af det.

Og så har hun sine ’freaks’. Det er en rollespilsgruppe hun har fundet på nettet, med hvem hun skriver historier hvor de udvikler deres roller. Anja er Tjip; et flyvende egern.

De har alle sammen nicknames, som de også bruger når de med jævne mellemrum mødes til træf, og da der hele 3 gange forløbne sommer (2009) har været træf her hos os, har vi fået et udmærket forhold til ’freaksene’ og kender dem kun under disse navne; Louw, Q, Zeth, Balth etc . De er generelt ganske musikalske og intelligente, en flok vi kun kan glæde os over at vores yngste datter (2 minutter yngre end Fie ;-) har så dejligt samvær med. Og en varm følelse af at ha hus- og hjerterum til at de kan komme og være her i flere dage.

 

Problemet er kun at de bor så spredt at det er dyrt for en fattig gymnasieelev at dyrke samværet, når man kun har SU for hjemmeboende.

 

Anja sang i Radioens Børnekor fra hun var 10 år, til hun som 15-årig kom på Odsherred Efterskole i Fårevejle… ’for a while’ som vi kaldte det. Og den anden efterskole var Sejergårdens Musikefterskole i Tølløse. Her dedikerede hun sig til musikken med sang som instrument, det var bare for godt så hun ville på MGK, men hendes musiklærer overbeviste vi forældre om at hun skulle vælge matematikken som altid har været hendes bedste fag. Thi musikken kan leve som fritidsinteresse hvis man virkelig har evnerne og ambitionerne, og har man ikke det er det for slidsomt at skulle leve af det. Og her må vi røbe at et andet af Anjas fremtrædende personlighedstræk er dovenskab. Far her siger ingenting ;-) om hvor det kommer fra. Hun er i udpræget grad et levemenneske og det er jo en dejlig egenskab i en verden hvor vi i stigende grad forventes at stresse over et medansvar for den produktion der skal holde rigdommen intakt.

Og hvor der om nogensinde er brug for folk der i stedet udlever deres sjæl. Det er ikke umuligt at hun kan blive forfatter. Hun har sammen med førnævnte freak Zeth, i foråret i 1.g så hun var lige ved at dumpe… og frem til sin fødselsdag primo august, skrevet Det Ensomme Palads på 400 sider a4. Jeg har læst begyndelsen og det er ret lovende… men også for langtrukkent. Hvis det skulle kunne blive til en bog skal de arbejde målrettet på at rette det til – også fyldt med stave- og slåfejl mm. Men det er ikke sjovt, så manus glider bagud mens de lever i nuet.

 

Nå, Anja fulgte de voksnes anbefaling angående hendes karrierevalg, og nu spiller hun så guitar. Hun fik en lille guitar af Johan i julegave og øver sig flittigt. Er så småt begyndt at optræde med det i mindre sammenhænge. Sidst glædede hun sin farmor til dennes 80-års fødsdagsfest med Leonard Cohens Halleluja. Og det er så dejligt at spille sammen med hende; Streets of London fx, eller Hotel California.

Hun optræder også som sangsolist; fx med sin gymnasieklasse som backing ved årsafslutning i 1.g og en musikerlærer der drev værket: Hit the Road Jack. Den kan hun så det svinger. Jeg foreslog at hun skulle få sommerjob som Bakkesangerinde ;-), men det ville hun ikke.

 

Hvis du vil høre hende synge Nordsjællandsk Calypso som 8-årig.

Og så har hun i maj 2009 lavet sin første musikvideo til sin egen Sao song.