Påtale omkring Informations selvopfattelse sendt til debatredaktionen med kopi til

Palle Weis, chefredaktør

Martin Burchardt, USA korrespondent

Jørgen Steen Nielsen, tidligere chefredaktør og forhenværende personlig bekendt

Ulrik Dahlin, da min artikel referer til ham

 

Informations Troværdighed 

21. December 2008

 

Nu har jeg haft Information i 4 prøveuger efter nogle års pause, fordi jeg blev træt af at se Bush og Rumsfeld-reklamer i folk-spalten i sommeren 2005 omkring Bush’s besøg. Dette var dråben der fik et bæger af hykleri til at løbe over. Nu har jeg konstateret at Information desværre stadig er Den Mindst Ringe og må igen håbe at den vil blive endda mindre ringe. Desværre, fordi det betyder at resten af udbudet er  mildt sagt overfladisk og elendigt. Bortset fra Arbejderen der dog er for tynd og ressourcesvag.

 

I velkomstbrevet præsenterer Information sig som ”En avis der … hver dag bestræber sig på at stille nogle af alle de spørgsmål der trænger sig på”

Nu har Folketinget netop vedtaget ’Uanstændighedsloven’ (aka Tuneserloven), der som mange andre, førhen uhørte, politiske stramninger er gledet velsmurt ind i offentligheden under terror-diskursen som rejste sig uimodståeligt fra WTC-ruinernes chok og rædsel. Chokket har lagt sig, men fortsat her 7 år efter lægges igen og igen den officielle forklaring på 11. september ukritisk til grund når terrorens væsen og betydning skal beskrives.

 

9/11 er med andre ord fortsat et af de allervigtigste ’spørgsmål der trænger sig på’.

Og jeg må da som genkommen abonnent høre om Information mener at den forbrydelse er forsvarligt opklaret, og at det således er retligt fastslået at udåden alene blev udført af 19 arabiske mænd med al-Qaida som logistisk bagland.

 

Et svar på dette kan da for eksempel indeholde en opfattelse af hvad Cheney, i følge trafikminister Norman Minetas vidneudsagn for kommisionen, mente med at ’ordren stadig var gældende’. Og herunder ikke mindst betydningen af at Cheney stik imod alle retsregler havde/har magt til at nægte at svare.

Den amerikanske regering havde magt til at hemmeligstemple informationer den ikke ønskede frem i lyset. Men samtidig var USA’s regering part i sagen, da det ikke kan udelukkes at dens centrale medlemmer snarere blev glade end vrede for at få deres ’katalyserende katastrofe som et nyt Pearl Harbor’, som de havde udtrykt politisk behov for i dokumentet Rebuilding Americas Defenses, udgivet af deres neokonservative tænketank Project for the New American Century i september 2000, mens endnu Clinton var præsident.

 

Finder Information disse spørgsmål uvæsentlige?

Og hvis ikke, finder man det da i orden at antage den officielle forklarings holdbarhed, når centrale interessenter har magt til ensidigt at bestemme hvilke oplysninger der må frigives?

Og hvis heller ikke dette, hvad gør Information da for at rejse dette ’påtrængende spørgsmål’.

 

Terror-diskursen er så afgørende at en avis der ’hver dag bestræber sig på at’ være seriøs, ikke kan fravige at kræve et svar fra politisk hold på grundlaget for denne diskurs, således de mange alarmerende spørgsmål omkring 9/11… medmindre da, som UDA citerer Bent Jensen i temaet ’Fortidens Synder XI’ 15. nov, at ’Den normale kritiske sans er koblet helt fra’.

Og jeg gider ikke høre ordet ’konspirationsteorier’.

 

Edb-operatør og FredsVagt

Bo Richardt

 

-----------------------------------

Afvist med standardsvar om at man modtager så meget materiale at jeg ikke kom i betragtning

 

-----------------------------------------

 

”Bo Richardt”… tirsdag 23. december 2008 kl. 0:02 +0100 skrev:

kære Tina Splidsboel
det er jeg oprigtig ked af. Ikke i tvivl om at dit standardsvar er i overensstemmelse med sandheden, men jeg synes prioriteringen er forkert.
Mit indlæg er særdeles relevant for avisen, men som jeg skrev må jeg da overveje min stilling; og den er, på trods af meget spændende stof i denne Den Mindst Ringe, at jeg alligevel ikke gider læse en avis der vender det blinde øje til fundamentet for dette årtusindes foreløbigt vigtigste enkeltstående begivenhed; 9/11.

Så jeg vil kontakte abonnementsafdelingen og meddele at jeg alligevel ikke vil holde Information.
Det er jeg oprigtig ked af.

 

------------------------------------------------------

Fra: debat <debat@information.dk>
Emne: Re: påtale
Til: ”Bo Richardt”

Cc: "Palle Weis" "Ulrik Dahlin", "Martin Burcharth" , "Jørgen S. Nielsen"

Dato: tirsdag 23. december 2008 09.39

 

Kære Bo,

Det var skam ikke et standardsvar.
Ja, du afgører selv, at du ikke vil abonnere længere, fordi vi ikke trykker dit læserbrev. Det er ikke den slags der afgører, om jeg trykker indlæg fra folk.
Jeg går ikke ud fra, at du ved, hvilke andre påtaler, jeg har fået ind i min mailboks - derfor kan du vel ikke fortælle mig, at jeg i mit job prioriterer forkert!

Du skal være så velkommen til at ringe til abonnement på tlf. 33 69 60 60
eller sende dem en  mail på abonnement@information.dk

Glædelig jul!
Bedste hilsner
Tina Splidsboel

---------------------------------------

Re: påtale

tirsdag 23. december 2008 21.16

Fra:

Til: "debat" <debat@information.dk>

Cc: "Palle Weis", "Ulrik Dahlin" , "Martin Burcharth" , "Jørgen S. Nielsen" , Eyvind Larsen

 

kære Tina

tak for seriøs respons på min frustration

Nej jeg kan naturligvis ikke kende det materiale du har at prioritere mellem... og dog, jeg har jo læst mange 'påtaler'.
Men jeg kan godt fortælle at I prioriterer forkert når I ikke tager et opgør med det falske fundament for den terror-diskurs der styrer hele den vestlige verden siden 9/11.

Jeg dropper ikke abonnement fordi I ikke optager mit indlæg, men fordi avisen ikke er troværdig når den surfer på terror-diskursens overflade. Jeg gider ikke sidde og ærgre mig over 'sandheder' som baserer sig på løgn.

Og jeg gider ikke støtte jeres selvfede selvopfattelse når I ikke tør røre ved den stadig varme lort fra Ground Zero selvom stanken efter den stadig hænger tungt over de politiske beslutninger.

 

Og I er stadig mere interesseret i den islamkritiske diskurs og citerer den sorte uvederhæftige Katrine Winkel Holm, end I er interesseret i det tolerante rummelige livssyn der trives i FredsVagtens beskedne kreds. Det ved Jørgen Steen noget om. Og Eyvind Larsen der for år tilbage citerede mit spørgsmål om hvornår Information begynder at interessere sig for FredsVagtens idé.

 

Jo, dit svar er et standardsvar da det ikke går ind i en vægtning af emnet, og jeg har set det masser af gange før når jeg har fået afvist indlæg. Ikke for det, jeg forstår godt at I ikke kan begynde en 'privat' dialog med hver eneste indsender hvorfor netop hans geniale indlæg ikke kom gennem nåleøjet.

 

Så jeg takker for din respons trods alt og må bare indse at I følger fåreflokken og således er en del af den. Man kan ikke måle noget uden selv at påvirke målingen.

 

Lev vel i skyggen af fascismens fremmarch

Bo Richardt