November 2009

Betina er ikke skrivende, derfor er det mig; Bo, der skriver denne intro i 3. person.

 

      

(klik på billederne)

 

Betina er utroligt kreativ. Hun har en sprudlende fantasi og burde være kunstner af fag. Hvorfor det ikke er sådan kan der siges mange lommepsykologiske og ditto filosofiske ting om, så det vil jeg undlade at komme ind på og i stedet fremlægge hendes kunster her.

 

Hun er endvidere et fantastisk pædagogisk naturtalent, der med respekt, tolerance og intuitiv følsomhed tiltrækker børn (unge og voksne) som en magnet tiltrækker jernspåner. Hun er reelt interesseret i sine medmennesker og kan uden fordømmelse lytte til livshistorier. Hun føler sig ikke truet og kan derfor være til stede. Hun har med andre ord en høj social intelligens og er således vellidt hvor hun kommer frem.

 

Hun har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv, men orker det ikke mere; der er for mange nedskæringer og bleskift på samlebånd. Og alt for få ressourcer til den følelsesmæssige opdragelse som er alfa og omega for en psykisk sund ungdom. Desuden er der mange rigide regler som ikke er børnenes tarv, når hun fx som vikar ikke måtte tale med forældre om nogle observationer hun havde gjort hos deres poder.

Så prøvede hun for sig selv som dagplejemor i 5 år. Jeg kaldte hende uden forbehold ’Espergærdes bedste dagplejemor’… men var det slidsomt og utilfredsstillende i disrespekten for børnenes tarv at være pædagogmedhjælper, så var det ikke nemmere at blive dagplejemor. Børnene er utroligt søde – ALLE SAMMEN!, og det er jo ikke deres skyld at de er sat i verden og blevet anbragt i hendes varetægt fordi deres forældre måtte tilbage til tandhjulet i samfundsmaskinen.

 

11. september 2001 stod vi og så katastrofen on-line; historiens største hjernevaskning. På mig virkede den sådan at jeg tænkte; Okay huse kan styrte sammen ret som det er, Verden forandrer sig, det gælder om at få opfyldt nogle af sine ønsker mens tid er, og en måned senere indløste jeg en lille halv million af husets vanvittige værdistigning. De fleste af dem fik Betina til den skrædderuddannelse hun i mange år havde drømt om.

Desværre lykkedes det hende ikke at få job med det… de hænger ikke lige sådan på træerne, men måske en dag hun får et gennembrud så hun ikke behøver tjene til brød og husleje med den slags skodjob en ufaglært kan få.

Hun pakkede undertøj på et lager i et par år. Spild af talent for en med healende empati… selv om hun dog også dér formåede at sprede gode vibrationer.

 

Betina er krebs, om det nu betyder noget så er hun i al fald udpræget hulemenneske. Når hun er hjemme krabber hun sig ned i sin store hobbykælder og arbejder med sine kunster. Hun er ikke sådan en husmor der laver mad og støvsuger ;-)

Hun ville egentlig gerne være selvstændig, men det kræver én der kan og vil ordne forretningen, da hun som indledningsvis nævnt ikke selv er skrivende og lige så lidt regnende, og for det tredje går i baglås overfor kontakt med myndigheder. De bureaukratiske reglementer og formaliteter lammer hendes intuition. Og for det fjerde ikke kan finde ud af at prissætte sig selv.

 

Jeg er også krebs, om det nu er derfor så gnistrer det hvis jeg blander mig i hendes dispositioner, så jeg skal ikke være den der administrerer hendes forretning. Og for resten er jeg slet ikke selv forretningsmand, selvom jeg kan organisere en del lommeuld.